Flyverheltens hjemkomst, modtagelse og død – 7. december

Det begynder at virke en smule …. foruroligende…. men foreløbigt er alt jo glædeligt…

Turen fik straks en mere desperat og søgende karakter, idet Haffez overtog styringen. Måske var det en morbid forudanelse; Hvem kan sige det med sikkerhed i dag? Der var imidlertid relativt få tilskadekomne og kun 7 dræbte. Langt de fleste, selv fjerne slægtninge, lo blot deraf, og trøstede konerne og børnene og sagde, at det vigtigste jo dog var at deltage. Disse tørrede snøftende tårerne bort og sagde, at “det var jo heller ikke derfor, vi har blot kendt dem så længe”. Tilsidst nåede Haffez og en bleg, men fattet, Thormod ind til rådhuset. Her blev de gelejdet op til den ventende ærkeborgmester, der rødmende bød på kaffe og småkager. Thormod bad relativt hurtigt om at måtte låne en briks eller lign., så han blev vist ud i ærkeborgmesterens forkontor, hvor dennes sekretær, nok så belejligt, havde en briks eller lign. stående.

Imidlertid var det så som så med fred og ro til kaffe og småkager, idet en stadigt mere jublende folkemasse havde indtaget Rådhuspladsen, hvor de taktfast forlangte at se “sildemågen”, som en poetisk anlagt journalist havde døbt Haffez. Haffez og ærkeborgmesteren gik følgelig, i forceret tempo, ud på balkonen. Jubelen ville ingen ende tage, og det varede ikke længe, før Haffez og ærkeborgmesteren overfor hinanden, med brudte stemmer, erklærede, at det var dejligt at være dansker. Ærkeborgmesteren der var vant til al denne festivitas, var den første til at få ørenlyd. Han gav udtryk for sin stolthed og lovede, at han, der til daglig hed Mads Jacobsen, i begyndelsen af næste valgperiode ville tage navneforandrig til Lothar Mathews. Dette syntes alle var fornøjeligt, og de der kom langvejs fra lykønskede de lokale og sagde, at med sådan en borgmester var det ingen sag at have en borgmester. Haffez lykkedes det at sige tak, og først nu brød jubelen for alvor løs. Haffez kiggede rundt og fik nu øje på de sikkerhedsvagter, der altid fulgte celebriteter ud på balkonen. Han spurgte de nærmeste, om de havde kone og børn. De nikkede og svarede, noget brysk, at selv rigspolitichefen havde kone og børn. Haffez spurgte dernæst om de fandt fornøjelse i deres bestilling, hvilket de smilende bekræftede. Haffez fandt at dette måtte være gode og ærlige mænd og stillede dem en perlerække af særdeles svært tilgængelige spørgsmål. Flere af de yngre, og noget iltre, sikkerhedsvagter gjorde helhjertede forsøg på at besvare de mange spørgsmål, så Haffez måtte gribe fat i gelænderet og holde dygtigt fast. Thormod, der var blevet vækket af den glade folkemængde, havde forladt sin briks eller lign. og sluttet sig til selskabet på balkonen. Han havde haft godt af sit lille hvil og var nu ivrig efter at hjælpe med besvarelsen af de mange spørgsmål. Der kom nu noget desperat og søgende over Haffez´s greb i gelænderet. De nærmeste tilskuere var ikke sene til at begribe situationen. De hev entrehager op af deres medbragte rygsække, for alle var de ivrige efter at hjælpe med besvarelsen af de mange spørgsmål, som sikkerhedsvagterne syntes at stå tvivlende overfor.

…to be continued…

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s