Flyverheltens hjemkomst, modtagelse og død – 9. december

Vi er nået frem til afslutningen på vores første føljeton – Flyverheltens hjemkomst, modtagelse og død. I morgen tager vi hul på en ny. Det er tid at sige farvel til Haffez….

Den gamle pilot konfererede med kontroltårnet i Heathrow om kursen til Rådhuspladsen, Kastrup ville jo ikke have kunnet undgå at bemærke den bemærkelsesværdige mangel på afgange til Rådhuspladsen. Han fik imidlertid den nøjagtige kurs af englænderne, de har en professionel indstilling til kurser. Den senile pilot fik et bistert blik og barsk drag om mundvigene da han drev den flyvende kolos ned mod Rådhuspladsen, alt medens han stille nynnede “smilende Susi”. Det skal indrømmes, at de 277 japanske og amerikanske passagerer, der var på vej til Transit og kun var mellemlandet for at få skiftet olien, nikkede bedrevidende til hinanden, da de hørte denne monotone summen over højtaleranlægget. Flere bekymrede amerikanere spurgte, om mon piloten var syg. En japaner, der havde en lang karriere bag sig i flyindustrien, beroligede sine medpassagerer og sagde, at piloten ikke var syg. Disse lyde stammede fra en mekanisk fejl, følgelig var der intet at frygte, langt de fleste ulykker skyldtes menneskelige fejl. Alt medens al denne nikken fandt sted, havde oldingen i cockpittet åbnet hasperne på frontruden og stukket hånden ud, det samme ser man ofte med hunde på biltur.

Haffez, der havde et godt syn når det drejede sig om flyvemaskiner, havde nu, skønt under 7 ivrige sikkerhedsvagter, fået øje på jumbojetten og den fremstrakte hånd. Haffez vinkede det bedste han havde lært, for han var en munter natur. Da han imidlertid så den senile pilot lægge an til landing på Rådhuspladsen, kom der noget desperat og søgende over hans vinken. Lufthavnsmyndighederne i Heathrow havde i forvejen kontaktet Københavns ordenspoliti med henblik på at rydde en landingsbane på pladsen. Politiet, der nok kendte den professionelle engelske indstilling til kurser, havde ikke anset det for nødvendigt at advisere lufthavnsmyndighederne i Kastrup. Dog havde man kontaktet rigspolitichefen, der, noget brysk, havde affejet de mange spørgsmål med et “hva´ pokker er den af, gamle jas, skulle vi ikke længere kunne stole på vore britiske venner?”

Den demente pilot satte kolossen ned, og det skal indrømmes, at mange af de japanske passagerer bøjede hovedet i dyb undren over denne gåde, for flere af dem kendte udmærket Transit og havde været der flere gange. Det var en perfekt landing, og passagererne klappede begejstret i hænderne og ude i kabinen lød et skrattende “Well done, old chap” fra Heathrow i oldingens øren. Også mange blandt folkemængden på Rådhuspladsen havde bemærket kunststykket og løftede stemmerne i et hurra. Med et smil bragede piloten flyvemaskinens kofanger af forkromet aluminium ind i balkonen. Haffez fandt sit endeligt med et højderor i maven. Således vil vi alle huske ham.

Følg med i vores føljeton “Colosseum” i morgen!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.