Colosseum 10. december

Så blænder vi op for en ny føljeton. Professor Giovanni Alberti får en enestående mulighed for at sætte sit præg på den evige stad – Rom. Det går ikke stille af…. Go’ læselyst!

Jeg, Giovanni Alberti, blander mig normalt ikke i den offentlige debat. Ikke desto mindre føler jeg, efter den senere tids polemik om min restaurering af Colosseum, at jeg bør tage til genmæle, om dog blot for sandhedens skyld. Hvori består da min forbrydelse? Åh ja, jeg indrømmer det; Jeg alene havde modet til dristigt at genrejse Colosseum. Og ja; Jeg betog romerne vejret et par lange sekunder, da det nye Colosseum blev afsløret. Dette er naturligvis 2 store forbrydelser som må straffes hårdt. Tal derfor hårdt til mig, for jeg har forbrudt mig.

Tilgiv mig min sarkasme, men jeg er ingen årsunge og har for en stund fået nok af småborgerligt snæversyn. Altså tager jeg nu til genmæle. Jeg vil med argumenter gendrive polemik. Jeg vil med indsigt bekæmpe snæversyn. Ja, jeg vil fordomsfrit fremlægge sagen, som den har udviklet sig fra første færd.

Jeg gjorde min entré i denne sag for et års tid siden. På dette tidspunkt var jeg professor ad hoc på et universitet i Rom, Milano eller Torino, jeg husker det ikke klart. Hvorom alting er, jeg blev en morgen ringet op af hans excellence, ministeren, Signor Mario Eliso Tartolini. Jeg hørte straks, at han var stærkt oprevet. Det bevægede mig at høre vor værdige minister i denne forfatning, og det påvirkede uden tvivl min dømmekraft senerehen. Følgende samtale udspandt sig:

  • Ja, De har ringet til Professor Giovanni Alberti, jeg er rede til at høre hvad De har at sige.

Mine kolleger og studerende har ofte gjort mig opmærksom på det unødigt omstændige i dette svar, som jeg altid benytter mig af, når jeg tager telefonen. Jeg føler imidlertid, efter i min ungdom at have studeret Sartre, Kierkegaard og Dwayne Creamrich III Junior, at man bør signalere lydhørhed overfor sine medmennesker. Altså kan Signor Tartolini ikke have været i tvivl om mine gode intentioner, da han, efter at jeg havde præsenteret mig, indledte samtalen. Endvidere mener jeg, at det kan medvirke til at retfærdiggøre mig i verdens øjne i dag.

  • Det er Tartolini. Kan De komme hen til mit kontor med det samme?
  • Nu siger De godt nok “med det samme”…mener De i virkeligheden “så hurtigt som muligt” for så…?
  • Jeg mener nu.
  • Ja, naturligvis, jeg er på vej.

…to be continued…

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s