Colosseum – 11. december

Den 11. december – og vi følger fortsat vor italienske ven….

Man ser af dette, at det fra min side ikke skortede på samarbejdsvilje. Følgende kan synes at være et lavt argument at fremdrage, men jeg må allerede her gøre opmærksom på, at der med største sikkerhed eksisterer beviser på denne samarbejdsvilje. Signor Tartolini blev nemlig aflyttet kontinuerligt, fra han fyldte 15 år, som er den alder, hvor man i mit hjemland begynder at modtage bestikkelse.

Jeg tøvede altså ikke, men hastede derimod ned på gaden og fik fat på en taxi. Hvor lang tid der gik, før jeg meldte mig hos Signor Tartolini, husker jeg ikke, men jeg skyndte mig det bedste, jeg havde lært.

Jeg fandt ham i en sælsom stemning. Jeg kunne ikke afgøre, om han var oprørt, oprevet eller oprømt. Jeg mærkede dog straks en intimitet imellem os, som var jeg huslægen, der, efter en lang nats vågen, kommer med glade nyheder om morgenen. Jeg hilste ham dog stadig med den ærbødighed hans person og hele stilling fordrede.

  • Godmorgen Deres Excellence. Det er min behagelige pligt at stå til Deres fulde disposition. Jeg håber og stoler på, at jeg ikke må skuffe Dem. Allerede de gamle egyptere anså dette; At tjene den, der i ry og anseelse stod over dem, for en stor ære, ja, den største af alle.
  • Mario, kald mig Mario.
  • Hvormed kan jeg hjælpe dig, Mario?
  • Har du været i Colosseum?
  • Naturligvis har jeg det, Mario. Et værdigt minde over en stolt tid.

Jeg syntes vel, at dette var et besynderligt spørgsmål at stille mig, professor Giovanni Alberti, men jeg slog ikke skår i den forsonlige tone. Han fortsatte, opmuntret af mit positive svar og min velvillige nikken.

  • Har du nogensinde bemærket noget specielt – ja – mærkværdigt ved dette anlæg?

Ja. Naturligvis. Det var der han ville hen, det var derfor, han havde sendt bud efter mig. Jeg rejste mig og gik over til ham, tog mine briller af og klappede ham let på skulderen.

  • Der er, Mario, stadig en enestående konvergens imellem Colosseums omkreds og det areal anlægget dækker.

Jeg slap mit tag i ministeren, tog mine briller på igen og satte mig smilende ned.

  • ..hm…er der andet, du har bemærket? Noget flere amerikanske turister har beklaget sig over.
  • Jeg læser jo ikke morskabsmagasiner, Mario.

Nej..hm…jeg taler naturligvis om forfaldet. Som du ved, var den amerikanske præsidentkandidat, Mickey Chuck, på besøg i foråret. Han var ude og bese Colosseum og udtrykte beundring for, at Rom ikke blev bygget på én dag. Vi må pinedød se at få gjort noget ved den sag. Nu falder det så heldigt, at jeg fornylig har fået…er blevet bevilget 90 mio. euro.

…to be continued…

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s