Colosseum 21. december

Så er vi nået til enden. Ikke for Colosseum, ikke for professor Alberti… og så alligevel….

  • En tribune? Men skal vi da ikke hellere stige ned i den glade folkemængde og tage del i jubelen i dag? Skal vi da stå som marmorstatuer i stedet for at trykke de hænder, der så ivrigt rækkes frem for os? Og vil De, hr. Kommissær, da ikke benytte denne lejlighed til at mane i jorden, hvad man siger om Dem?
  • Hvad…hvad siger man om mig?
  • Jeg tror, De ved det! Men kom, folk venter.

Sandt at sige havde jeg ikke fulgt med i, hvad folk sagde om kommissæren, men det kunne umuligt være flatterende. Og det gav ham og hans Excellence noget andet at tænke på end den fordømte tribune. Vi fandt altså et passende sted for foden af bygningen. For rigtigt at fange stemningen, klinkede kommissæren på et glasskår for at skaffe sig ørenlyd. De mange tusinde fremmødte holdt vejret af spænding.

  • Kære romere, kære alle sammen. Det er min helt specielle glæde at åbenbare for Jer dette mindesmærke for de tusinder, der døde på grund af en sindssyg Cæcar. Eller flere. I har jo haft rigeligt af dem.

Her blinkede han til et par unge piger i nærheden, der fniste og sendte ham fingerkys, medens de nikkede indforstået og tænkte på sidste sommerferie. Men jeg anede, hvad der var på vej, da han fortsatte.

  • Penge kan ikke købe alt. Lad os huske det! Og lad os huske, at når vi i dag kan gå i møbelbutikker og sove på hoteller i fred og ro, skyldes det ikke mindst deres Jeg blev forleden ringet op af en fra min gamle valgkreds, som jeg besøger hver jul. Hun spurgte mig (her blinkede han til hans Excellences kone) hvilken glæde man har af en lædersofa, hvis den er indsølet i løve- og nubierblod. Ikke megen, ikke megen, måtte jeg jo svare hende. Det er ikke mindst på grund af hende, jeg står her i dag. Lad os begynde på en frisk. Lad os indvie dette fremtidens og eftertankens tempel.

I samme øjeblik rev han presenningen til side, og i det samme lød et gisp fra de forsamlede. Presenningen havde dækket over en billboard fra Honeynuts Inc med et introduktionstilbud: to overnatninger + morgenmad og frokost bestående af løvebøf. Jeg fortrak hurtigst muligt.

Som det vil være folk bekendt, opnåede hr. Trockenbier kultstatus på sin indvielsestale. Jeg blev derimod anklaget for alt, ligefra at gå Cæcars ærinde til bevidst at tilsmudse det nubiske samfund i Rom. Jeg er færdig i offentlighedens lys. Men hvergang jeg ser en bus aflevere sin last til hotel Honeynuts Roma, føler jeg dog en simpel håndværkers glæde og stolthed.

Ja – det var historien om Colosseums forunderlige forvandling…. de sidste tre dage op til jul får I en historie i en lidt anden boldgade. Mere om det i morgen!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s