Monthly Archives: August 2022

6 forskellige fadlagrede ciders!

Så kører Vestslesvigsks nye crowdfunding – og det drejer sig om cider! Masser af cider – cider, hvor vi leger med æblesorter og tøndelagring!

Jeg har givet denne crowdfunding et lille twist… du betaler 50% af prisen i forbindelse med din støtte her – de sidste 50% betaler du i forbindelse med afhentning eller levering.

Pengene, der kommer ind på crowdfundingen skal bruges på trætønderne, der skal lagre cideren. Jeg ønsker ikke at lagre cider på de tønder, jeg lagrer øl på! Dertil kommer udgifter til selve saften og lidt udstyr til tapning på 75 cl flasker.

Hvad får du ud af din støtte?

Ved at støtte denne crowdfunding får du 6 forskellige ciders tappet på 75 cl flasker. Du kan også vælge at få en blandet kasse med øl og cider…. Eller cider og en pommeau – æblets hedvin – ren nektar for sjælen!

Det er også en mulighed at få en cider- og ølsmagning for din støtte – jeg kommer ud til jer!

Repræsenterer du en virksomhed, kan vi skrue den løsning sammen, som passer jer bedst. Den cider, crowdfundingen resulterer i, er klar til maj 2023.

Du finder crowdfundingen her!