Tag Archives: Løgumkloster Forsamlingshus

Her kan du møde Vestslesvigsk den kommende tid!

Hvid januar er overstået og folk har fået mod på øl igen! Vestslesvigsk Bryghus går et travlt forår i møde. Nedenfor ser du en oversigt over, hvor du kan møde brygmesteren (og det er jo mig) og smage øllet! Der er yderligere et par arrangementer i støbeskeen – oversigten bliver opdateret, når disse er på plads!

Torsdag den 5. marts holder jeg et ølforedrag om mangfoldigheden i øllets verden. Arrangøren er FOF Tønder og du kan se mere her!

Den 7. marts står jeg med øllet i Vejle til Øluniverset – en rigtigt hyggelig lille ølfestival, hvor Vestslesvigsk har været med fra starten!

Lørdag den 14. marts overtager Det Fri Øl en del af taphanerne på SKAAL, en specialølbar på Kultorvet i hjertet af København. Vestslesvigsk deltager med et par fade – jeg glæder mig som (til) et lille barn!

Den 4. april går turen til Holstebro til ølfestival i det nordvestlige hjørne af Fastlandsjylland – det drejer sig om Holstebro Øl-festival.

Og TA-TA-TAAAAA!!! den 17. april gentager Ruben fra Bar Burger og Vestslesvigsk ølsmagning i

Ølsnacks fra Bar Burger

Løgumkloster forsamlingshus. Man kan starte med en burgermenu fra kl. 18.00 eller vente til selve ølsmagningen kl. 19.15. Vi har lige afholdt konceptet lørdag den 8. februar – folk hyggede sig under ølsmagningen og med lidt mere øl bagefter! Se mere og tilmeld dig her!

Ølsmagning med ølanretning 8. februar kl. 14.00 på Løgumkloster Forsamlingshus

Godt nytår til alle!

2020 byder på en masse aktiviteter for Vestslesvigsk Bryghus. Den første større aktivitet er ølsmagning i Løgumkloster Forsamlingshus den 8. februar. Du kan købe billet i En Smags Sag . vores pop-up shop på Tønder Landevej 19, 6240 Løgumkloster eller bestille den her! Du kommer til at smage 8 – vidt – forskellige øl fra Vestslesvigsk Bryghus, Hyldals Bryghus, Ølværket og få historierne bag. Øllet ledsages af en let ølanretning fra Bar Burger i Tønder!

En Smags Sag holder fremover åbent lørdag kl. 10-13 – eller efter nærmere aftale. Her kan du finde alle øl fra Vestslesvigsk plus et udvalg fra andre små bryghuse.

Jeg glæder mig til at se dig

Brygmester Hans Lautrup Nørgaard