Tag Archives: Løgumkloster

Klostermærken med ølsmagning

Vi nærmer os Kloster Mærken – den meget årlige og meget traditionsrige byfest i Løgumkloster! For tredje år i træk har Vestslesvigsk Bryghus telt på torvet – lige ved kyssebænken! Det hele løber af stablen fra fredag den 9. august kl. 11.00 til søndag den 11. august

Vi har et par nyheder i ærmet, som vi glæder os til at dele med jer.

  1. Eksklusiv ølsmagning torsdag aften. Første smagning foregår fra 19.00 til 20.30, anden smagning fra 21.00 til 22.30. Begge arrangementer foregår i bryghusets telt på torvet i Løgumkloster torsdag den 8. august. Deltagelse kræver billet, som du kan købe her! Du smager 8 forskellige øl fra Vestslesvigsk, Hyldals Bryghus og Ølværket.
  2. Fredag Får vi besøg af en håndbrygger, der vil stå på brostenene med sin gruekedel og vise brygprocessen.
  3. Søndag suppleres øllet af kunst i teltet, når vi får besøg af grafiker Hanne Knudsdatter.

Jeg glæder mig til at slå teltdugen op og se jer til nogle hyggelige dage! På bryghusets facebookside kan du følge med i opdateringer og info om, hvad der vil være på hanerne under Mærken!

Har du særlige ønsker til et gruppearrangement under Mærken kan du kontakte mig her!

Du kan også tilmelde dig bryghusets nyhedsmail her. Der er spændende nyheder på vej efter

Himlen over Kloster Mærken

Mærken!

Vel mødt – og rigtigt godt Mærken!

Hans Lautrup Nørgaard

Brygmester

Ølsmagning i Løgumkloster Forsamlingshus

Fredag den 22. marts kl. 19.30 inviterer jeg til ølsmagning i Løgumkloster Forsamlingshus. Du kommer igennem 7 – vidt – forskellige øl med historierne bag. Der er øl fra Vestslesvigsk Bryghus, Hyldals Bryghus og Ølværket! Når vi er kommet igennem den “officielle” del af programmet, er der mulighed for at sidde og hygge sammen over et eller flere glas øl. Første del koster 160,-. Til den efterfølgende hygge er der mulighed for at købe fadøl til 30,- for 40 cl – og du kan selvfølgelig også købe flasker med hjem! Du køber din billet til arrangementet her. Jeg glæder mig til at se dig!Har du nogen spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at smide en mail til mig.

OG…. Lørdag den 9. marts står jeg med øllet i Vejle på Øluniverset. Det er tredie gang jeg deltager på denne ekstremt hyggelige ølfestival. Jonas, som er initiativtager til festivallen, ved hvordan man skaber en hyggelig og intim atmosfære – og jeg glæder mig hver gang! øl… snak… musik… what’s not to like?  Husk at købe din billet her. Jeg håber at se dig i Vejle den 9. marts!