Tag Archives: Specialbutik

Bryghuset har fået butik!

Jeg har igennem længere tid drømt om at samle nogle af de gode produkter, der bliver lavet lokalt i vores del af landet – Syd & Sønderjylland!

Efter bryghusets velgennemførte crowfunding i foråret har vi startet butik i samarbejde med en lokal ildsjæl Tim Nicolai Hansen fra Løgumkloster. Butikken ligger i Mellemgade 1a, 6240 Løgumkloster. Butikken er døbt En Smags Sag – for det er jo det, vi arbejder i!

Du finder øl fra lokale & regionale bryghuse, rom & gin fra lokale destillerier, saft, sodavand, vin, likør, kaffe, marmelade.. og mere er på vej – altsammen fra lokale producenter. Og nej, Sønderjylland ligger nok et stykke fra kaffedyrkningens nordgrænse – men kafferisterier har vi.

Du kan følge udviklingen i sortimentet og sidde på forreste række til gode tilbud, hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet – som tak får du et introduktionstilbud!

Jeg glæder mig til at se dig i butikken!