Tag Archives: Vestslesvigsk Bryghus

Ølsmagning med ølanretning 8. februar kl. 14.00 på Løgumkloster Forsamlingshus

Godt nytår til alle!

2020 byder på en masse aktiviteter for Vestslesvigsk Bryghus. Den første større aktivitet er ølsmagning i Løgumkloster Forsamlingshus den 8. februar. Du kan købe billet i En Smags Sag . vores pop-up shop på Tønder Landevej 19, 6240 Løgumkloster eller bestille den her! Du kommer til at smage 8 – vidt – forskellige øl fra Vestslesvigsk Bryghus, Hyldals Bryghus, Ølværket og få historierne bag. Øllet ledsages af en let ølanretning fra Bar Burger i Tønder!

En Smags Sag holder fremover åbent lørdag kl. 10-13 – eller efter nærmere aftale. Her kan du finde alle øl fra Vestslesvigsk plus et udvalg fra andre små bryghuse.

Jeg glæder mig til at se dig

Brygmester Hans Lautrup Nørgaard

Klostermærken med ølsmagning

Vi nærmer os Kloster Mærken – den meget årlige og meget traditionsrige byfest i Løgumkloster! For tredje år i træk har Vestslesvigsk Bryghus telt på torvet – lige ved kyssebænken! Det hele løber af stablen fra fredag den 9. august kl. 11.00 til søndag den 11. august

Vi har et par nyheder i ærmet, som vi glæder os til at dele med jer.

  1. Eksklusiv ølsmagning torsdag aften. Første smagning foregår fra 19.00 til 20.30, anden smagning fra 21.00 til 22.30. Begge arrangementer foregår i bryghusets telt på torvet i Løgumkloster torsdag den 8. august. Deltagelse kræver billet, som du kan købe her! Du smager 8 forskellige øl fra Vestslesvigsk, Hyldals Bryghus og Ølværket.
  2. Fredag Får vi besøg af en håndbrygger, der vil stå på brostenene med sin gruekedel og vise brygprocessen.
  3. Søndag suppleres øllet af kunst i teltet, når vi får besøg af grafiker Hanne Knudsdatter.

Jeg glæder mig til at slå teltdugen op og se jer til nogle hyggelige dage! På bryghusets facebookside kan du følge med i opdateringer og info om, hvad der vil være på hanerne under Mærken!

Har du særlige ønsker til et gruppearrangement under Mærken kan du kontakte mig her!

Du kan også tilmelde dig bryghusets nyhedsmail her. Der er spændende nyheder på vej efter

Himlen over Kloster Mærken

Mærken!

Vel mødt – og rigtigt godt Mærken!

Hans Lautrup Nørgaard

Brygmester

Køb Jomfruen, Jordbærret og Teen online!

Vestslesvigsk Bryghus har indgået et samarbejde med Tasting Denmark attmatr(http://www.tastingdenmark.com/) i forhold til distribution af vores øl! Det betyder blandt andet at du nu kan købe øllet online på deres nethandel; http://www.attmatr.com!

Gå ind og tjek det gode udvalg!

Skål

Hans Lautrup Nørgaard

Brygmester

Smagen af fyraften!

Kunne du tænke dig at gå hjem fra arbejdet – eller sende dine medarbejdere hjem fra arbejdet med en god smag i munden?

Vestslesvigsk Bryghus introducerer ”Smagen af Fyraften”. I smager 3 forskellige øl plus en overraskelse. Hele arrangementet er lagt an på at folk gerne vil smage – men også gerne hjem!

Det tager ca en halv time, ingen får mere end bilkørsel er forsvarligt efterfølgende!

50,- per deltager plus 1,- per kilometer fra Løgumkloster. Mail brygmestervb@gmail.com eller ring 4295 0068!

Skål!

Hans Lautrup Nørgaard

Brygmester

Godt øl skal nydes i godt selskab!

Håndspålagt Te & Det Håndspålagte Jordbær byder sig til på Skibbroen!

…og det har du nu mulighed for på Skibbroen i Tønder.

Det var den ene nyhed. Den anden vil glæde jer, der satte pris på Vestslesvigsk Rug. Den er genfødt som ubesmittet (det er vist første gang nogen eller noget bliver genfødt som ubesmittet)! Jeg blev aldrig helt tilfreds med Rugen… nu har jeg taget konsekvensen og lavet en spontangæret version. Jeg har smagt på den. Den er go’! Jeg glæder mig til den har fået lidt tid på flasken og til den kan frigives – jeg tror den vil falde i jeres smag!

Ny forhandler!

Så har vi fået forhandler i Kolding! Det drejer sig om YNWA Beershop (http://www.ynwa-beershop.dk/) Kongebrogade 13 i Kolding. Indehaveren, Henrik Feldthaus, er en erfaren herre udi specialøl. Blandt andet vandt han den regionale ølpris i 2011 for opbygningen af en stor ølafdeling i Liva Stormarked. Kig forbi butikken, hvis I kommer på de kanter, der er nok at blive fristet af!

Et par billeder fra bryghuset…

Efter at have brygget i går, tænkte jeg, at det var på tide med lidt bevisførelse for, at der rent faktisk står øl og gærer i Sottrbryggrej_020414up!

Det første billede viser det ydmyge bryganlæg; en gasgruekedel, 2 stk. termostat- og tidsstyrede elkedler og 2 lautertuns du ikke kan se på billedet.

 

 

60_l_gærtank_020414Næste billede viser standardtanken på bryggeriet, en 60 l gærtank, denne er fyldt med Vestslesvigsk Rug, brygget i går.

 

 

 

 

Endelig en dejligt fotogen – synes jeg – samling af bryggeriets spæde start; 120 l Vestslesvigsk Rug & 120 l Den Ubesmittede Jomfru!

rug_duj_020414