Tag Archives: We love Tønder

Corona har skabt en ny virkelighed!

I min sidste opdatering skrev jeg, at de nedsatte priser på smagekasser gjaldt frem til den 10. april. Men… vi lever i en foranderlig tid, så jeg har taget beslutningen – de nedsatte priser er nu standard. det er der gode grunde til:

  • Tiltaget har faktisk virket – Vestslesvigsk kan foreløbigt holde skindet på næsen via salg & levering af smagekasser i Syd & Sønderjylland.
  • Let’s face it. Krisen kommer til at koste langt de fleste af os penge. Det virker rimeligt ikke at hæve prisen i situationen.
  • Det er ganske enkelt sjovere at levere en god oplevelse til flere end til få!

Så; her er priserne:

Bor du i Tønder, Aabenraa, Haderslev, Sønderborg eller Kolding kommune kan du få leveret en smagekasse til døren. Betaling foregår ved levering, kontant eller via mobile pay. Udenfor Tønder kommune pålægges leveringsgebyr på 50,-

  • 3 forskellige øl koster 120,. (leveres kun i Tønder kommune)
  • 6 forskellige øl koster 240,-
  • En kasse med 12 0,5 l – 6 forskellige – koster 400,-
  • To kasser med 24 0,5 l – 8-10 forskellige – koster 780,-

Husk at du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her!

Her kan du møde Vestslesvigsk den kommende tid!

Hvid januar er overstået og folk har fået mod på øl igen! Vestslesvigsk Bryghus går et travlt forår i møde. Nedenfor ser du en oversigt over, hvor du kan møde brygmesteren (og det er jo mig) og smage øllet! Der er yderligere et par arrangementer i støbeskeen – oversigten bliver opdateret, når disse er på plads!

Torsdag den 5. marts holder jeg et ølforedrag om mangfoldigheden i øllets verden. Arrangøren er FOF Tønder og du kan se mere her!

Den 7. marts står jeg med øllet i Vejle til Øluniverset – en rigtigt hyggelig lille ølfestival, hvor Vestslesvigsk har været med fra starten!

Lørdag den 14. marts overtager Det Fri Øl en del af taphanerne på SKAAL, en specialølbar på Kultorvet i hjertet af København. Vestslesvigsk deltager med et par fade – jeg glæder mig som (til) et lille barn!

Den 4. april går turen til Holstebro til ølfestival i det nordvestlige hjørne af Fastlandsjylland – det drejer sig om Holstebro Øl-festival.

Og TA-TA-TAAAAA!!! den 17. april gentager Ruben fra Bar Burger og Vestslesvigsk ølsmagning i

Ølsnacks fra Bar Burger

Løgumkloster forsamlingshus. Man kan starte med en burgermenu fra kl. 18.00 eller vente til selve ølsmagningen kl. 19.15. Vi har lige afholdt konceptet lørdag den 8. februar – folk hyggede sig under ølsmagningen og med lidt mere øl bagefter! Se mere og tilmeld dig her!