Author Archives: Vestslesvigsk

About Vestslesvigsk

Kompromisløst øl til livsnydere!

Pop-up shop & adventsgaver!

Fredag den 15, november kl. 16.00 sker der noget spændende på Tønder Landevej 19 i Løgumkloster! Der åbner Vestslesvigsk nemlig vores nye pop-up shop “En Smags Sag”.

En Smags Sag vil naturligvis have øl og cider fra Vestslesvigsk på hylderne, men du vil også kunne finde udvalgte øl fra Hyldals Bryghus og Ølværket!

Butikken vil have åbent de fleste fredage og lørdage frem til jul – du kan se åbningstiderne her! Du kan også henvende dig til os hvis du ønsker at kigge forbi men ikke kan nå det i åbningstiden; giv et ring på 4295 0068 eller send en mail.

Et af de gode tilbud i butikken er årets adventsgave til kvinden eller manden med god smag; 4 pakker med hver 3 øl. Hver pakke indeholder en øl fra Vestslesvigsk, en øl fra Hyldals og en øl fra Ølværket!

Vel mødt – jeg glæder mig til at byde dig velkommen i En Smags Sag!

Klostermærken med ølsmagning

Vi nærmer os Kloster Mærken – den meget årlige og meget traditionsrige byfest i Løgumkloster! For tredje år i træk har Vestslesvigsk Bryghus telt på torvet – lige ved kyssebænken! Det hele løber af stablen fra fredag den 9. august kl. 11.00 til søndag den 11. august

Vi har et par nyheder i ærmet, som vi glæder os til at dele med jer.

  1. Eksklusiv ølsmagning torsdag aften. Første smagning foregår fra 19.00 til 20.30, anden smagning fra 21.00 til 22.30. Begge arrangementer foregår i bryghusets telt på torvet i Løgumkloster torsdag den 8. august. Deltagelse kræver billet, som du kan købe her! Du smager 8 forskellige øl fra Vestslesvigsk, Hyldals Bryghus og Ølværket.
  2. Fredag Får vi besøg af en håndbrygger, der vil stå på brostenene med sin gruekedel og vise brygprocessen.
  3. Søndag suppleres øllet af kunst i teltet, når vi får besøg af grafiker Hanne Knudsdatter.

Jeg glæder mig til at slå teltdugen op og se jer til nogle hyggelige dage! På bryghusets facebookside kan du følge med i opdateringer og info om, hvad der vil være på hanerne under Mærken!

Har du særlige ønsker til et gruppearrangement under Mærken kan du kontakte mig her!

Du kan også tilmelde dig bryghusets nyhedsmail her. Der er spændende nyheder på vej efter

Himlen over Kloster Mærken

Mærken!

Vel mødt – og rigtigt godt Mærken!

Hans Lautrup Nørgaard

Brygmester

Ølsmagning i Løgumkloster Forsamlingshus

Fredag den 22. marts kl. 19.30 inviterer jeg til ølsmagning i Løgumkloster Forsamlingshus. Du kommer igennem 7 – vidt – forskellige øl med historierne bag. Der er øl fra Vestslesvigsk Bryghus, Hyldals Bryghus og Ølværket! Når vi er kommet igennem den “officielle” del af programmet, er der mulighed for at sidde og hygge sammen over et eller flere glas øl. Første del koster 160,-. Til den efterfølgende hygge er der mulighed for at købe fadøl til 30,- for 40 cl – og du kan selvfølgelig også købe flasker med hjem! Du køber din billet til arrangementet her. Jeg glæder mig til at se dig!Har du nogen spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at smide en mail til mig.

OG…. Lørdag den 9. marts står jeg med øllet i Vejle på Øluniverset. Det er tredie gang jeg deltager på denne ekstremt hyggelige ølfestival. Jonas, som er initiativtager til festivallen, ved hvordan man skaber en hyggelig og intim atmosfære – og jeg glæder mig hver gang! øl… snak… musik… what’s not to like?  Husk at købe din billet her. Jeg håber at se dig i Vejle den 9. marts!

Fadlagret øl og cider – en andel til dig!

Som noget nyt, har du nu mulighed for at købe en andel af det øl og cider, der lagres på træfade her på Vestslesvigsk. Vi skruer op for træet på Vestslesvigsk Bryghus. Siden 2016 har jeg lagret øl – Ubesmittet Tønde og Ubesmittet Havre – på spanske rødvinstønder. Æblecideren årgang 2018 lagres på whiskytønde fra Stauning Whiskydestilleri. Bliv lidt klogere på dråberne her!

Den vejledende udsalgspris på øllet er 50,- for øllet og 40,- for cideren. Køber du en andel går prisen fra 40,- ned til 30,- per flaske, afhængigt af mængden du bestiller.

Dette tilbud er gældende frem til og med 1. februar 2019. Der er ca 200 l cider, 200 l Ubesmittet Tønde og 200 l Ubesmittet Havre at gøre godt med. Nye batches bliver sat til lagring, når tønderne er tappet. Først til tønde princippet gælder…

Når du køber en andel sikrer du dig adgang til øl der har ligget på træfad i minimum 5 måneder – forud for dette har øllet overstået den første gæring på plastictønde. Når de 5 måneder er gået tester jeg øllet og vurderer, om det er klart eller om det skal have mere tid. Du får naturligvis direkte besked. Hidtil har tiden passet meget godt med 5 måneder på tønde – så forvent øllet er klart juni 2019. Herefter kan du vælge om øllet & cideren skal leveres eller du selv ønsker at afhente hos Vestslesvigsk.

  • Fri levering i følgende kommuner: Tønder, Aabenraa, Haderslev, Sønderborg, Kolding
  • Ved levering påregnes DKR 1,00/km udenfor ovennævnte kommuner. Dette beregnes fra Tønder Landevej 19, 6240 Løgumkloster

Proceduren er følgende:

  1. Du bestiller via nedenstående formular (har du særlige ønsker eller bare spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig her)
  2. Du betaler beløbet via mobilepay 75317 eller kontooverførsel på reg. 3409 konto 11381855  – husk at skriv dit navn (fornavn & efternavn)
  3. Jeg sender dig en bekræftelsesmail, når jeg kan se betalingen
  4. Jeg sender dig dit andelsbevis (printet) med posten

Kære festslesvigere!

Tusind tak for et rigtigt godt Kloster Mærken! Det var lidt dødt i fredags… men så kom der ellers

Hyggesnak med et selskab af ølsmagere!

gang i ølteltet lørdag og søndag!

Tim Hyldal fra Hyldals Bryghus og jeg hyggede os gevaldigt. Det er én af de store fornøjelser ved bryggerlivet at servere smagsprøver direkte for gæsterne. Jeg tænker vi gør det igen næste år.

Kloster Mærken regnede lidt væk i år efter den tørreste og varmeste sommer i mands minde – men jeg tror ikke gæsterne i teltet bemærkede det, det dæmpede i hvert tilfælde ikke stemningen.

Et kort glimt af solen

Næste gang vi får lejlighed til at mødes er til Øllets Dag, hvor du kan finde Vestslesvigsk Bryghus i Fredericia på Ryes Plads. Det er –som hvert år – den første lørdag i september. I år altså lørdag den 1. september!

Men I, der bor øst for Storebælt, skal ikke snydes! I kan finde øllet og Vestslesvigsk på Rådhuspladsen i København den 8. september kl. 11-17, når jeg står med fadøl til eventen ”Sønderjylland indtager Rådhuspladsen” – jeg glæder mig.

Og vi stopper ikke der… lørdag den 22. september er jeg at finde ved det gamle vandtårn i

Himlen over Kloster Mærken

Højer, når ”Smag på Marsken” løber af stablen. Der bliver nok at se til….

Billederne her på siden er taget af Tim fra Hyldal i løbet af Kloster Mærken. Jeg glæder mig til at se jer igen næste år!

Brygmester

Hans Lautrup Nørgaard

Et godt tilbud til Kloster Mærken

Vi – Tim fra Hyldals Bryghus og jeg, Hans, fra Vestslesvigsk Bryghus er godt i gang med forberedelserne til vores øltelt til årets Kloster Mærken.

Vi har et skruet et godt tilbud sammen til dig, der vil smage øllet – og have lidt godt med hjem! Du kan få 6 smagsprøver à 1 dl + 40 cl fadøl efter eget valg + 4 flasker à 50 cl med hjem bagefter til en samlet pris på 250,-.

Se mere her!

Vi ses til Mærken!

P.s. Der er mange flere øl end dem du ser herunder!

Forsalg af billetter til ølsmagning Vestslesvigsk Bryghus’ telt til Kloster Mærken

Igen i år har Vestslesvigsk telt til årets Kloster Mærken fra fredag den 10. august til søndag den 12. august. Der er fokus på spændende smagsoplevelser med kompromisløse øl fra de to bryggerier Vestslesvigsk Bryghus fra Løgumkloster og Hyldals Bryghus fra Bække ved Vejen. Herudover kan man smage forskelligt frugtsaft fra Kroghs Specialitet i Sottrup og mousserende frugtvine fra Vibegaard. Sidst men ikke mindst kan man få sig et godt glas vin – rød eller hvid.

Teltet kommer til at være placeret på torvet ved kyssebænken. Forsalget af billetter til ølsmagning åbner fredag den 6. juli.

Konceptet er, at man køber en billet til 140,- der giver ret til 6 smagsprøver à 1 dl specialøl fra de to bryghuse plus 1 fadøl à 40 cl. Her kan man vælge den af de 6 smagsprøver, man bedst kunne lide – eller en anden øl fra udvalget.

En anden nyhed er saftsmagning! Børn og voksne kan smage 3 forskellige safter fra Kroghs Specialitet. Billetten til dette koster 50,-, og for det beløb får man 3 * 20 cl lækker og frisk saft.

Forsalget fungerer således:

  1. Du overfører 140,- eller 50,- via mobilepay 75317 eller kontooverførsel på reg. 3409, konto 0011381855
  2. Husk at skrive navn og mail i en besked
  3. Du får en mail fra mig med et nummer – jeg har en liste med dit navn, mail og nummer i baren i teltet
  4. Du får din øl- eller saftsmagning!

Hvis I er en flok, kan det være en god ide at vælge et starttidspunkt, så reserverer jeg pladser til jer. Det kan I gøre her:

Tanken med at Vestslesvigsk Bryghus skal have et telt til Klostermærken er dels, at et så lokalt bryghus naturligvis skal være at finde til Kloster Mærken, dels at give gæsterne en smagsoplevelse ud over det sædvanlige. Rent bortset fra det, havde vi en FEST med gæsterne sidste år!

Både Vestslesvigsk Bryghus og Hyldals Bryghus insisterer på det lokale islæt i øllet. Begge bryghuse bruger udover malten og humlen lokale råvarer i brygprocessen. De to brygmestre har fundet hinanden i troen på at gøre en forskel lokalt.

Kloster Mærken gennemgår en række forandringer i disse år. Vestslesvigsk Bryghus vil gerne med til at trække i en retning af mere kvalitetsprægede oplevelser. Vi kan noget med den gode smag i området – det så vi senest til Tønder Street Food, hvor Vestslesvigsk Bryghus også deltog.

Vi ses til Mærken!

Brygmesteren nyder Ubesmittet Rug på Taphouse, København