Category Archives: Uncategorized

Frugt i øl – hvorfor og hvordan?

Kan man bruge frugt i øl? Ja – og det er en gammel tradition. Særligt belgiske bryggerier arbejder med frugt, kirsebær, hindbær, fersken, jordbær – al frugt vil sætte et fodaftryk på øllet.

Man kan basalt anvende frugt på to forskellige stadier af brygprocessen. Man kan lade frugten koge med under urtkogningen. Så er man sikker på, at ingen uønskede mikroorganismer fra frugtens overflade overlever. Princippet er egentligt det samme, som når man tilsætter pasteuriseret frugtsaft under lagringen.

På Vestslesvigsk vil vi noget andet. Vi vil have frugtens friske syrlighed og vi vil have de mikroorganismer i form af vildgær, der sidder på frugtens overflade. Derfor anvender vi ikke varmebehandlet frugt. Frisk, ubehandlet frugt tilsættes efter den første gæring er overstået. Dette gør vi af to årsager. For det første går friskheden af frugten, når den bliver varmebehandlet. For det andet er vores øl i forvejen spontangæret med vildgær…. Så vilde gærstammer er ikke en uønsket mikroorganisme på Vestslesvigsk – det er faktisk hele pointen med vores øl. Grønne, umodne jordbær, blommer, ribs, stikkelsbær… og flere varianter er på vej.

Spontangærede frugtøl kan nydes på flere måder. En oplagt anvendelse er at bruge øllet som en velkomstdrink. Frugtøllet gør sig godt i et champagne- eller hvidvinsglas. Du kan også vælge at bruge det ”i den anden ende” af middagen, nemlig som ledsager til desserten. Så får du et syrligt og tørt modspil til en sød dessert.

Du skal i det hele taget tænke ud af ”øl-boksen”. Der vil være variation i graden af tørhed og syrlighed fra batch til batch. Vi lader vildgæren gøre sit arbejde – og vildgær tænker ikke i skemaer og skabeloner! Men; du kan være sikker på, at du ikke får en sød og tung oplevelse med frugtøl fra Vestslesvigsk Bryghus!

Du kan bestille en ølsmagning her https://vestslesvigsk.com/vil-du-smage/ eller en smagekasse her https://vestslesvigsk.com/koeb-en-smagekasse/. Vestslesvigsk er kompromisløst øl skabt til livsnydere!

Øl som alternativ til champagne

Det er nok de færreste, der umiddelbart ville erstatte champagne med øl. Det giver da heller ikke mening, når vi taler traditionelt brygget øl. Øl – som de fleste kender det – har en tyngde, bitterhed fra humlen og sødme fra restsukkeret, som ligger et helt andet sted end champagne.

Der findes imidlertid en undtagelse i øllets verden, en undtagelse der leder tankerne hen på en kraftig champagne i den syrlige ende; spontangæret øl. Der er – naturligvis – tale om en belgisk tradition. Herfra kendes stilarterne Lambic og Gueuze. Et par danske bryggerier producerer dansk spontangæret øl, blandt andet Vestslesvigsk Bryghus.

Spontangæret øl adskiller sig fra traditionelt brygget øl på flere forskellige måder. Brygmetoden går kort sagt ud på, at brygmesteren ikke tilsætter gær, den kommer fra bryggeriets omgivelser. Dette kræver, at der er fri adgang til den friskbryggede urt, det første døgn eller to efter brygningen. I traditionel brygning lukkes der af for udefrakommende mikroorganismer.

En spontangæret øl gærer og lagrer fra et halvt år op imod et par år. Dette skal ses i forhold til en traditionel øl der kan være færdig gæret og lagret på 4-6 uger.

Smagen – og det er jo trods alt brygmester-nørderi det væsentlige – adskiller sig markant. Det forhold, at der er mange forskellige gærstammer til stede i øllet fremfor blot én tilsat gærstamme, gør, at smagen får flere strenge at spille på en traditionelt øl.

Duften er markant mere karakterfuld hos en spontangæret øl. Den drikkes med næsen i lige så høj grad som med munden.

Tørhed og syrlighed er markante træk ved spontangæret øl. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre, at lave sødt og tungt spontangæret øl. Der vil altid være en vild gærstamme tilstede, der kan æde den sidste restsukker.

Den tørhed og syrlighed du kender fra champagne er tæt beslægtet med den, du vil møde hos spontangæret øl fra blandt andet Vestslesvigsk. Den vildgær vi finder i Danmark minder en del om den oprindelige vildgær i Champagne.

På Vestslesvigsk Bryghus Aps er der fokus på det spontangærede øl i samspil med frugt. Grønne jordbær, ribs, blommer, stikkelsbær tilføjer frisk, frugtig syrlighed til øllets egen syrlighed. Du kan nyde dem i situationer, hvor du traditionelt ville nyde en god champagne, eksempelvis som velkomstdrink.

Spontangæret øl er absolut en ”acquired taste”. Men har du først kastet fortøjningerne, er det en rejse du ikke kommer til at fortryde. Der venter en verden af smagsindtryk! Tag hul på rejsen her!

Lidt om temperaturen på en god øl!

Vidste du, at jo koldere øl er, des mere kulsyre kan det indeholde. Det betyder, at en lunken øl skummer meget mere, end en kold øl gør. Mange sætter stor pris på en flot skumkrone, men det er værd at huske, at den kulsyre der ligger ovenpå øllet i form af skum jo netop ikke længere ligger i selve øllet.

Ydermere er dette ret væsentligt, når vi har at gøre med flaskekarbonerede øl som eksempelvis øl fra Vestslesvigsk Bryghus. At en øl er flaskekarboneret vil sige, at den er gæret færdig på flasken og derved danner kulsyren. Med mindre flaskerne – med øllet – efterfølgende er pasteuriserede, vil øllet indeholde levende gærceller. De kan lide varme, så hvis du har en god håndbrygget øl, risikerer du en mindre fontæne idet du åbner flasken, hvis ikke øllet har været opbevaret køligt.

Og hvor kold skal din øl så være? Den skal være én grad over alkoholprocenten. Har du en øl på 5% – ja, så bør den serveres ved 6 grader.

Giv dig selv og dine kolleger en oplevelse – se mulighederne for en ølsmagning med spontangæret øl her. Skål!

Colosseum 21. december

Så er vi nået til enden. Ikke for Colosseum, ikke for professor Alberti… og så alligevel….

  • En tribune? Men skal vi da ikke hellere stige ned i den glade folkemængde og tage del i jubelen i dag? Skal vi da stå som marmorstatuer i stedet for at trykke de hænder, der så ivrigt rækkes frem for os? Og vil De, hr. Kommissær, da ikke benytte denne lejlighed til at mane i jorden, hvad man siger om Dem?
  • Hvad…hvad siger man om mig?
  • Jeg tror, De ved det! Men kom, folk venter.

Sandt at sige havde jeg ikke fulgt med i, hvad folk sagde om kommissæren, men det kunne umuligt være flatterende. Og det gav ham og hans Excellence noget andet at tænke på end den fordømte tribune. Vi fandt altså et passende sted for foden af bygningen. For rigtigt at fange stemningen, klinkede kommissæren på et glasskår for at skaffe sig ørenlyd. De mange tusinde fremmødte holdt vejret af spænding.

  • Kære romere, kære alle sammen. Det er min helt specielle glæde at åbenbare for Jer dette mindesmærke for de tusinder, der døde på grund af en sindssyg Cæcar. Eller flere. I har jo haft rigeligt af dem.

Her blinkede han til et par unge piger i nærheden, der fniste og sendte ham fingerkys, medens de nikkede indforstået og tænkte på sidste sommerferie. Men jeg anede, hvad der var på vej, da han fortsatte.

  • Penge kan ikke købe alt. Lad os huske det! Og lad os huske, at når vi i dag kan gå i møbelbutikker og sove på hoteller i fred og ro, skyldes det ikke mindst deres Jeg blev forleden ringet op af en fra min gamle valgkreds, som jeg besøger hver jul. Hun spurgte mig (her blinkede han til hans Excellences kone) hvilken glæde man har af en lædersofa, hvis den er indsølet i løve- og nubierblod. Ikke megen, ikke megen, måtte jeg jo svare hende. Det er ikke mindst på grund af hende, jeg står her i dag. Lad os begynde på en frisk. Lad os indvie dette fremtidens og eftertankens tempel.

I samme øjeblik rev han presenningen til side, og i det samme lød et gisp fra de forsamlede. Presenningen havde dækket over en billboard fra Honeynuts Inc med et introduktionstilbud: to overnatninger + morgenmad og frokost bestående af løvebøf. Jeg fortrak hurtigst muligt.

Som det vil være folk bekendt, opnåede hr. Trockenbier kultstatus på sin indvielsestale. Jeg blev derimod anklaget for alt, ligefra at gå Cæcars ærinde til bevidst at tilsmudse det nubiske samfund i Rom. Jeg er færdig i offentlighedens lys. Men hvergang jeg ser en bus aflevere sin last til hotel Honeynuts Roma, føler jeg dog en simpel håndværkers glæde og stolthed.

Ja – det var historien om Colosseums forunderlige forvandling…. de sidste tre dage op til jul får I en historie i en lidt anden boldgade. Mere om det i morgen!