Det er nok de færreste, der umiddelbart ville erstatte champagne med øl. Det giver da heller ikke mening, når vi taler traditionelt brygget øl. Øl – som de fleste kender det – har en tyngde, bitterhed fra humlen og sødme fra restsukkeret, som ligger et helt andet sted end champagne.

Der findes imidlertid en undtagelse i øllets verden, en undtagelse der leder tankerne hen på en kraftig champagne i den syrlige ende; spontangæret øl. Der er – naturligvis – tale om en belgisk tradition. Herfra kendes stilarterne Lambic og Gueuze. Et par danske bryggerier producerer dansk spontangæret øl, blandt andet Vestslesvigsk Bryghus.

Spontangæret øl adskiller sig fra traditionelt brygget øl på flere forskellige måder. Brygmetoden går kort sagt ud på, at brygmesteren ikke tilsætter gær, den kommer fra bryggeriets omgivelser. Dette kræver, at der er fri adgang til den friskbryggede urt, det første døgn eller to efter brygningen. I traditionel brygning lukkes der af for udefrakommende mikroorganismer.

En spontangæret øl gærer og lagrer fra et halvt år op imod et par år. Dette skal ses i forhold til en traditionel øl der kan være færdig gæret og lagret på 4-6 uger.

Smagen – og det er jo trods alt brygmester-nørderi det væsentlige – adskiller sig markant. Det forhold, at der er mange forskellige gærstammer til stede i øllet fremfor blot én tilsat gærstamme, gør, at smagen får flere strenge at spille på en traditionelt øl.

Duften er markant mere karakterfuld hos en spontangæret øl. Den drikkes med næsen i lige så høj grad som med munden.

Tørhed og syrlighed er markante træk ved spontangæret øl. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre, at lave sødt og tungt spontangæret øl. Der vil altid være en vild gærstamme tilstede, der kan æde den sidste restsukker.

Den tørhed og syrlighed du kender fra champagne er tæt beslægtet med den, du vil møde hos spontangæret øl fra blandt andet Vestslesvigsk. Den vildgær vi finder i Danmark minder en del om den oprindelige vildgær i Champagne.

På Vestslesvigsk Bryghus Aps er der fokus på det spontangærede øl i samspil med frugt. Grønne jordbær, ribs, blommer, stikkelsbær tilføjer frisk, frugtig syrlighed til øllets egen syrlighed. Du kan nyde dem i situationer, hvor du traditionelt ville nyde en god champagne, eksempelvis som velkomstdrink.

Spontangæret øl er absolut en ”acquired taste”. Men har du først kastet fortøjningerne, er det en rejse du ikke kommer til at fortryde. Der venter en verden af smagsindtryk! Tag hul på rejsen her!