Mad med øl

 

Ølkogt medister med kartoffelmos m. stegte grøntsager og ost

Medister koges i øl, her blev brugt Den Ubesmittede Jomfru, i 10 minutter.
Medisteren står og trækker i øllet, efter gryden er taget af varmen, i ca 30 minutter.
Herefter steges medisteren på panden i vindruekerneolie, indtil den har den ønskede farve.

1 kg bagekartofler
Skrælles, skæres i skiver og koges i vand uden salt. Moses (med gaffel eller elpisker, ikke i blender), krydres med salt, peber og revet muskatnød og kommes i bunden af et ildfast fad.

250 g champignon, renses og skæres i tern
1 squash (20-25 cm), kassér indmaden, skær resten i tern.
1 finthakket løg
1 grøn peberfrugt, skæres i tern
2 fed finthakket hvidløg

Grøntsagsblandingen steges i lidt olie på en pande og krydres med salt, peber, lidt oregano, basilikum, rosmarin og chiliflager.
Grøntsagsbæandingen bredes ud oven på kartoffelmosen.
Drys med reven ost og bag i ovn ved 200 grader til osten er gylden, ca. 25-30 min.

Velbekomme!

Vestslesvigsk Rugbrød m. surdej startet på den Ubesmittede Jomfru

Dag 1

Tag surdejen ud af køleskabet og lad den stå ved stuetemperatur en lille times tid. Herefter blandes den med

  • 6 dl vand
  • 2/3 spsk salt
  • 1 spsk honning
  • 100 g frø/kerner (solsikkekerner, hørfrø, sesamfrø, græskarkerner – hvad du nu kan li’!)
  • 300 g knækkede rugkerner
  • 200 g groft hvedemel

Læg et viskestykke over skålen, og lad den stå natten over. Alternativt kan fordejen stå fra morgen til aften.

Fjern kapslen fra en Ubesmittet Rug, hæld den op i et glas, vær opmærksom på at undgå bundfaldet. Drik den. Når dette er gjort kan du evt. drikke en Ubesmittet Tønde (samme fremgangsmåde) efterfulgt af en Ubesmittet Havre. Det kan fungere rigtigt godt at erstatte Ubesmittet Rug med Håndspålagt Grønbær.

Dag 2

Fordejen blandes med følgende:

  • 11 dl vand
  • 2 spsk salt
  • 1 spsk honning
  • Ca 1400 g rugmel

Dejen – der skal være ret klæg – æltes godt igennem. Jeg plejer at tage surdej fra – ca 3-4 dl – før jeg har tilsat alt melet. Dejen puttes i 2 brødforme og hæver 2-3 timer. Bages ved 175 grader i 2 timer. Når du har taget brødet ud af ovnen, sættes de på en rist med et viskestykke over indtil de er helt afkølede – dette kan snildt tage nogle timer.

Mens brødet bager åbner du en Locus Dei, hælder den op i et glas, vær opmærksom på at undgå bundfaldet. Drik den. Når dette er gjort kan du evt. drikke Den Ubesmittede Jomfru (samme fremgangsmåde).

God bagelyst!

Locus Dei is

  • ½ l piskefløde

    Indkogning af øllet

  • ½ l skummetmælk
  • 12 æggeblommer
  • 200 g sukker
  • ½ l Locus Dei (kan erstattes af Ubesmittet Tønde eller en anden mørk øl)

Kog øllet ind så der er ca. 2 dl – lad det stå til afkøling mens du fortsætter med de næste trin.

Pisk æggeblommer og sukker godt igennem

Varm mælk og fløde op til ca. 80 grader

Tilsæt de piskede æggeblommer med sukker

Under konstant omrøring varmes blandingen op til 80 grader

Sigt cremen igennem og kom den i en kold skål

Bland det indkogte øl med cremen

Rør blandingen rundt med jævne mellemrum

Når blandingen er afkølet – ca. køleskabstemperatur, kan den kommes i en ismaskine.

Lad ismaskinen køre indtil konsistensen er som soft-ice, afhængigt af ismaskinen kan du køre isen ad to omgange.

Hæld isen i passende beholdere og sæt dem i fryseren!

mmmmm……….